Nyt energimærke

9128 Visninger

Nyt energimærke


Nye energimærke eksempel

Hvad betyder det?

Det betyder at Pr. 1/9 2021 trådte der nye regler i kraft omkring energimærker på lyskilder.

Denne skala går fra A til G i modsætning til den forrige, som gik fra A++ til E.

Formålet med en opdatering af energimærkningen er at gøre det mere gennemskueligt at vælge de mest effektive LED produkter.

Sammen med det nye energimærke findes en QR-kode som giver adgang til et dokument med uddybende informationer omkring lyskilden.

Man kan støde på det gamle energimærke indtil 1. marts 2023, da dette er fristen for at udskifte energimærket på den fysiske emballage.

I overgangsperioden fra 1/9 2021 til 1/3 2023 kan man derfor opleve at se det nye energimærke på webshoppen, men modtage en vare med det gamle energimærke på emballagen.

Varen er stadig præcis den samme, og har præcis samme specifikationer som før.

På vores kategori sider og på produktsiderne kan du se om det er det nye eller gamle energimærke der er på produktet.

På produktsiden kan man se det under specifikationerne ved at der (A-G) ved siden af energimærket.

På kategorisiderne kan man se det ved at der står et energimærke på billedet, og til venstre i mærket er der et G–A.

 nyt vs gammel energimærke

Hvordan udregnes det nye energimærke?

Det nye energimærke beregnes på en ny måde ift. den tidligere energimærkning.

Det er derfor ikke muligt blot at tage den tidligere mærkning og direkte overføre den til det nye mærke, eks. A -> E.

Det nye energimærke beregnes bl.a. ud fra lysstyrken målt i lumen divideret med effekten og ganget med den samlede effektfaktor FTM.

Effektfaktoren afhænger af om lyskilden tilsluttes direkte 230V og om det er retningsbestemt eller ej.

Den gamle energimærkning tog ikke højde for lysets spredning på samme måde, ej heller om lyskilden var tilsluttet direkte 230V eller havde behov for transformator/strømforsyning.

Du kan læse meget mere om det nye energimærke her.

 

Hvorfor ændre man det?

Udover en opdatering af energimærkeskalaen er kravene for LED belysning også blevet skærpet. Dette har derved hævet niveauet for hvilke LED produkter der er lovlige at sælge i EU, for netop at sortere de dårligste fra.

Den nye mærkning stiller højere krav, for at opfordre producenterne til at videreudvikle deres teknologi, og derved gøre fremtidens lyskilder endnu mere effektive. 

Relateret til: Generelt om LED lys