LED lysstofrør
LED lysstofrør
Her kan du lære mere om hvilke typer LED lysstofrør der findes, og finde hjælp til at finde den rette udskiftning af dit gamle lysstofrør.
I denne guide forklarer vi om de mest gængse typer lysstofrør, hvordan de kendetegnes samt hvad man skal være opmærksom på.
T8 LED lysstofrør
De mest almindeligt brugte lysstofrør i dag er T8 rør som fås i mange forskellige længder.
T8 kendes ved at der er 13 mm mellem de 2 stik på fatningen, denne kaldes en G13 fatning.
De bruges tit i garager, værksteder eller lagerhaller.
De mest almindelige længder er 60, 120 og 150 cm men der findes også andre længder.
Se hele vores udvalg af T8 LED rør her.
Ved udskiftning til LED rør i eksisterende armatur udskifter man blot glimttænderen med den medfølgende LED glimttænder.
Ved dobbeltarmatur skal der i nogle tilfælde ombygges. Dette vil sige at ballasten skal fjernes, så rørene får direkte 230V. Guide til ombygning medfølger, og man må gerne selv udføre denne ombygning som privatperson.
Kan T8 LED lysstofrør dæmpes?
Almindelige T8 LED rør kan ikke dæmpes, men der findes dæmpbare T8 LED rør.
For at kunne dæmpe disse kræver det dog at armaturet ombygges. Ellers vil de ikke kunne dæmpes.
Herefter kan rørene dæmpes med en vægdæmper, præcis som andet dæmpbar LED belysning.
Se vores udvalg af dæmpbare T8 LED rør her.
T5 LED lysstofrør
T5 rør har G5 fatning, hvilket vil sige at der er 5 mm mellem de 2 stikben på fatningen.
T5 rør er en lidt ældre standard end T8, som derfor ikke er helt så udbredt længere.
De findes også i mange forskellige længder så vær ekstra opmærksom på hvilken længde du skal bruge.
T5 armaturer adskiller sig fra T8 ved at deres ballaster ofte kun passer til 1 speciel type rør.
Når man udskifter til LED er det derfor vigtigt at man tjekker præcis hvilken type rør man erstatter.
Se hele vores udvalg af T5 LED rør her.
Her findes 3 måder at udskifte sit gamle T5 rør:
Direkte erstatning: Her finder man et T5 LED rør der præcis matcher i længde og til den eksisterende ballast. Eks. 54,9 cm 9W LED rør der erstatter 14W HE rør. Dette T5 rør virker kun med ballaster lavet til 14W HE T5 rør.
T5 rør med ekstern driver: Her fjernes ballasten, og erstattes med den eksterne driver som passer præcis til T5 LED røret.
Fjerne ballasten helt: Der findes T5 LED rør i nogle længder som kræver ombygning af armaturet på samme måde som T8 armature. Det vil sige at ballasten fjernes men uden at erstatte den med en ny. T5 røret får derfor direkte 230V.
Kan T5 lystofrør dæmpes?
T5 LED rør findes i både dæmpbare og ikke dæmpbare udgaver.
De fleste kan dog dæmpes, både udgaverne til direkte erstatning samt med ekstern driver.
Har man valgt et dæmpbart T5 rør, kan dette dæmpes via en vægdæmper.
Se vore udvalg af dæmpbare T5 LED rør her.
2G10 og 2G11 LED rør
2G10 kendetegnes ved at stikbenene sidder i 2 par i hver sin ende af bunden.
2G11 kendetegnes ved at alle 4 stikben er fordelt med lige meget afstand langs fatningen af røret.
2G10 og 2G11 rør bruges ofte i eks. udendørs lamper til offentlige arealer, trappeopgange eller parkeringshuse.
Direkte erstatning: 2G10 rør i Smart-serien kan bruges til direkte erstatning, uden behov for at ombygge lampen og fjerne ballasten. I nogle tilfælde fungerer ballasten dog ikke med det lave LED forbrug, hvor det er nødvendigt at vælge den anden mulighed inden for 2G10 LED.
Fjerne ballasten: Hvis ballasten ikke fungerer med det lave forbrug, er det nødvendigt at fjerne den. Herefter kan man bruge 2G10 LED rør som skal forbindes direkte til 230V.
Find vores udvalg af 2G10 LED rør her.
Find vores udvalg af 2G11 LED rør her.
Kan 2G10 og 2G11 LED dæmpes?
De fleste 2G10 og 2G11 i vores sortiment er ikke dæmpbare. Det er kun 2G11 Smart-serien som kan dæmpes, hvis de tilkobles en DALI ballast.
Kan man skifte lysstofrør til LED?
Til udskiftning af lysstofrør til LED kræves et armatur med indbygget LED. Armaturer med indbygget LED er nemme at montere, og har i mange tilfælde længere levetid end tilsvarende lysstofrør.
Læs mere om armaturer med indbygget LED her.