Hverdage 9 - 15.30 - Tlf: 71 99 99 37
Ved valg af belysning, er det vigtigt at være opmærksom på hvilken type arbejde der udføres i rummet.
Brugen af rummet har betydning for hvilken type lyskilde der bedst dækker dit behov.
Alt efter hvor meget belysning du vil have, er det vigtigt at kigge på lumen og lux.
Lysstyrke måles i lumen og lux er den gennemsnitlige lysmængde man måler i rummet.
Kelvin(K) angiver hvilken Lyskulør lyskilden har, f.eks. har en varm belysning en lyskulør på omkring 3000K.
Til erhvervsbrug, anbefaler vi at vælge neutral lyskulør.
Neutral lyskulør giver den mest naturlige belysning og ligger på 4000K-5500K.
Når der er tale om arbejdslys til krævende situationer stiller det større krav til lysmængden.
Her anbefales minimum 300-400 lux.
Hvis du ønsker at læse mere om lyskulør kan du klikke her.
For at læse mere om lysmængder (lumen og lux) klik her.
Kan armaturet risikere at få vandstænk eller udsættes for meget støv -så anbefaler vi et IP65 vandtæt armatur.
Navigeringslys
Til almindelig garage vil en lysmængde på 200 lux være tilstrækkeligt i de fleste tilfælde.
Dette opnås med blot 2 stk armatur VT-8330 der leverer 4800 lumens hver.
Dette giver et gennemsnit på 217 lux i rummet.
Arbejdslys
Bruges garagen som værksted anbefaler vi som minimum lysmængde på 300 lux.
Dette opnås ved at tilføje et armatur mere (totalt 3) - her ender vi på 320 lux i garagen.
Har du et eksisterende armatur du gerne vil genbruge, kan du nøjes med udskifte lysstofrørene med nye LED lysstofrør.
I langt de fleste garager og værksteder er det lysstofrør med glimtænder der benyttes.
Da er det ikke nødvendigt at ombygge dit armatur. Du kan montere LED røret direkte i dit gamle armatur
og skifte glimtænderen med den medfølgende LED starter, der sørger for at LED-røret virker i armaturet.
Læs gerne mere omkring LED lysstofrør her.
Vores LED lysstofrør angiver hvor mange watt de erstatter. Dermed kan du finde de der matcher til dit nuværende lysstofrør.
Generelt set opnår du samme lysstyrke ved udskiftning til LED rør.
Komplette LED armaturer er ikke dæmpbare - den indbyggede driver i armaturerne kan ikke erstattes af en dæmpbar udgave.
Der findes dæmpbare LED lysstofrør. Her kræves dog ombygning af ældre armaturer, da LED rørerne skal have direkte 230V.
Se udvalget her.
Vores produkter angiver i deres specifikationer, om de er sensor kompatible.
Ønsker du at bruge sensor/tidsur/relæ til et ikke sensor kompatibelt produkt, skal du sikre dig at den er lavet til LED - det er de fleste ikke.
Derfor skal du som regel montere et EMI filter mellem sensor og lyskilde, eller udskifte sensoren til en LED venlig udgave.
Find EMI filteret her.
Vores LED venlig sensor finder du her.
Læs mere om sensorer og LED her.