LED strip

23738 Visninger

Denne vejledning giver dig en hjælpende hånd til at forstå hvilket LED strips du kan bruge i dit projekt.
I vejledningen finder du eksempler på LED strips i et indendørs rum, og til udendørs arealer.


LED strip

Tryk for at navigere i veiledningen:





    LED strip humorbillede


    Hvilken LED bånd skal jeg vælge? 

    Når du skal købe LED strips er der en del faktorer som spiller ind, så som:

    • Længde
    • Hvor meget lys
    • RGB(farve) eller hvidt lys
    • Styring
    • Indendørs/udendørs (vandtæt)
    • Ophæng


    LED strips inddeles i forskellige kategorier, med hver deres spænding. Man skelner imellem 12V, 24V eller 230V led strips. 12V dækker op til 10 meter, og 24V dækker op til 20-25 meter, hvor at 230V dækker helt op til 100 meter.

    Alt efter hvor meget belysning du vil have, er det vigtigt at kigge på lumen og lux.

    Lysstyrke måles i lumen og lux er den gennemsnitlige lysmængde man måler i rummet.

    Kelvin(K) angiver hvilken Lyskulør lyskilden har, f.eks. har en varm belysning en lyskulør på omkring 3000K.
    Til erhvervsbrug, anbefaler vi at vælge neutral lyskulør.

    Neutral lyskulør giver den mest naturlige belysning og ligger på 4000K-5500K.

    Udover dette kan man også få LED strips i RGB, som kan vise mange forskellige farver ved hjælp af en controller,
    der tilkøbes. 



    12V LED strip 5mtr rulle 3,6W/M

    Kan jeg bruge 12V LED bånd?:

    Er til dig der har brug for få meter (op til 10 meter). Disse LED strips kommer i 5 meters ruller, der typisk kan klippes og tilpasses for hver 5 cm.

    De kræver en strømforsyning som matcher det samlede watt forbrug. Denne type LED strips har i de fleste tilfælde selvklæbende tape bagpå.
    Bemærk at forbruget falder afhængig af længden på LED-strippen - læs mere om det i produktbeskrivelsen for det enkelte produkt.

    Som tilbehør fås samleled, mellemstykker, alu profiler og kontroller med dæmpning. 
    De findes med hvidt almindeligt lys, i en RGB (farve) version, RGB+varm hvid, samt i vandtætte versioner.
    Fælles for dem alle er at der er lodde-øer på strippene, der kan bruges til lodning eller vores samlere.

    Se vores udvalg af 12V RGB, vandtæt version her.




    24V LED strip 5mtr pr rulle 9W/M

    Hvad bruges 24V LED strips til?: 

    Er til dig der har brug for mange meter LED strip i serie. På grund af 24V strippens højere spænding, 
    kan der samles op til 20-25 meters længde.

    Ligesom ved 12V, kræver denne en transformer/strømforsyning som matcher det samlede wattforbrug for LED strippen. Den kan typisk klippes og tilpasses for hver 5cm. Selvklæbende tape er bag på de fleste 24V LED strip.

    Som tilbehør fås samleled, mellemstykker, alu profiler og controller med dæmpning. 
    De findes med hvidt almindeligt lys, i en RGB (farve) version, RGB+varm hvid samt i en stænktæt version.
    Kan loddes.

    Se vores udvalg af 24V trappebelysning her.





    230V LED strip 5mtr

    Skal jeg bruge 230V LED strips?:

    Til dig der ønsker en nem løsning der kan klare op til 100 meter.

    230V løsningen kræver ingen transformer/strømforsyning. Eneste nødvendige tilkøb er et 230V LED stik

    230V løsningen kan afkortes. Vores Type Q og Type Y kan afkortes for hver 1 meter, hvor Type X kan afkortes for hver 10 cm. I vores sortiment er alle 230V strip vandtætte, og er derfor også velegnet til brug udendørs.

    Denne løsning kan fås i et samlet stykke op til 50 meter så der er mulighed for projekter
    der har brug for større, hele længder.

    Tilbehør tæller samleled, alu profiler og controller med dæmpning.
    Populært valg til udhæng, terrasser, plankeværk og gelænder. 

    230V RGB version kan findes her.






    RGB strips 12/24V vises i forskellige farver

    Hvad er RGB led bånd - TikTok lys?:

    12V24V og 230V løsningerne fås også i RGB versioner. Fælles for disse er at de kan vise farvet lys ved
    hjælp af RGB controller med fjernbetjening. 

    Disse controllere findes yderligere i 2 versioner med fjernbetjening. Den radiostyrede(RF) har en rækkevidde på op til 10 meter, 
    og kræver, modsat den infrarøde model, ikke at du peger direkte på modtageren med fjernbetjeningen. 
    Den infrarøde har ligeså en rækkevidde på ca. 10 meter, men her skal man ramme modtageren på controlleren.

    Wifi/Smarthome controller med fjernbetjening kan fås til 12V og 24V RGB strips. Dette gør det muligt at styre LED strippen
    via app på din smartphone og/eller Google Home, hvor du bl.a. kan sætte LED strippen til en timer, styre flere samtidigt osv.


    RGB versioner kan dog ikke producere almindeligt varmt hvidt lys.

    Ønsker man både RGB og hvidt lys, er det RGB+W versionen man skal gå efter. Se mere i næste afsnit.


    LED strip RGB + WW - lyser blå og hvid

    Hvad bruges RGB + WW/NW til?

    RGB+WW fås i 12V og 24V version. Denne kan producere varmt hvidt lys, udover også at kunne levere RGB farvet lys.

    Til denne version skal man bruge en specifik fjernbetjening som er lavet til RGB+W.
    F.eks. kan man få vores Smart Home controller som kan styres med en smartphone til RGB+W her


    RGB+WW er det perfekte valg til både indendørs hygge og fest.







    Neonflex LED

    Hvad er NeonFlex?

    NeonFlex er en robust form for LED strip. Neonflex er vandtæt, og lavet af en fleksibel gummislange. 
    Det er perfekt til brug på skilte, facader, gelænder, terrasser mm. Neonflex har ingen synlige LEDchips
    og giver derfor et mere neon lignende udtryk.

    Neonflex fås i 230V udgaver, med enkeltfarvet lys, en RGB (farve) version, 
    samt en 24V udgave.

    230V udgaverne kræver ingen transformer/strømforsyning. Eneste nødvendige tilkøb er et 230V stik. 

    De fås med en flad bagside, som ikke lyser, samt i en udgave der lyser hele vejen rundt.

    Versioner som kun lyser en bestemt RGB farve, er også tilgængelig. 
    Dette gør Neonflex specielt velegnet til udsmykning.

    Tilbehør udgøres af mellemstykker, monteringsclips, samlere og controller med fjernbetjening til RGB versionen. 

    Se Neonflex udvalget her og hele Neonflex RGB udvalget her.



    Valg af LED strip

    Inden for LED strip er der flere muligheder alt efter den samlede længde der er behov for.
    Som udgangspunkt anbefaler vi 12V LED strip i løsninger på op til 10m samlet strip, 24V op til 25m samlet,
    og vores 230V strip op til 100m og udendørs.

    Se hele vores udvalg her.


    Direkte/indirekte belysning

    Måden hvorpå man installerer sin LED strip kan have en stor effekt på hvilket lys det giver.

    Vælger man at montere LED strippen så LED’erne vender udad, giver det et kraftigere og mere direkte lys. 

    Vender man derimod LED’erne væk fra det åbne, giver det et mere indirekte lys som er blødere, og mindre kraftigt.
    Dette bruges ofte som hyggelys eller effekt belysning af f.eks. reoler, køkkenskabe eller lignende.  



    Eksempler

    Eksempel på loftbelysning 25 m2 stue

    Løsning med 2x10m 10,8W/m 12V LED strip.

    LED strip 12V 5mtr 50led pr m

    Navigeringslys

    Til almindeligt brug vil en lysstyrke på 200 lux være tilstrækkeligt i de fleste tilfælde. 

    Dette opnås med blot 4 x 5 meter LED strip der leverer 840 lumens per meter: V-Tac 10,8W/m LED strip - 5m, IP21, 60 LED pr. Meter samt 2x V-Tac transformator til LED strips - 78W, 12V, 6.5A.

    På billedet til højre er der vist hvordan det vil se ud i et rum. med 4 x 5 meter, hvor det gennemsnitlige lux bliver 214.

    Navigeringslys - LED strip
    Beregn dit behov

    Hvis du ønsker at kunbruge en strømforsyning skal man bruge en 24V version.
    Her kan strippen forlænges til 20 meter fra en lyskilde. 
    Er rummet halv størrelse, kan du nøjes med den havle længde LED strip eller en mindre kraftig udgave.


    Effektbelysning i rum

    Løsning med 2x10m 4,8W/m 12V RGB LED strip 

    RGB LED strip 5mtr

    Effektbelysning

    Til effektbelysning behøver man sjældent så meget lys som til loftbelysning. Derfor vælger vi her 4 x 5m V-Tac 4,8W/m RGB LED strip - 5m, 30 LED pr. Meter med 2x V-Tac transformator til LED strips - 78W, 12V, 6.5A samt 2x smart controllere Wifi/Smarthome controller
    Til højre finder du ser du effekten med blå og grøn kulør. 

    LED strip Blå

    Da RGB led strip kan skifte farve med controlleren, er det mulig at vælge imellem mange forskellige farver.
    LED strip grøn

    Beregn din behov

    Hvis du gerne vil have mere lys, vælger du blot en kraftigere LED strip.

    Har du brug for mindre lys, er det muligt at dæmpe vores RGB strips via den medfølgende fjernbetjening eller app(hvis Smart Home controller er valgt).



    Udendørs belysning

    Skal LED strippen bruges udendørs anbefaler vi at bruge en af vores IP65 modeller. Vi har både 12V, 24V og 
    230V strip i IP65/67 udgaver som kan bruges udenfor, eks. i carporten, på terrassen eller i udhænget på huset.


    Eksempel på udendørs belysning

    230V LED strip IP67

    Udendørs belysning

    Til udendørs belysning ved f.eks. hegn eller udhæng anbefaler vi vores 5 meter vandtæt LED strip - 230V, IP67, 60 LED, 6W pr. Meter
    (Leveres i hele længder op til 100 meter)

    Dette er en enkel løsning, da den blot skal forbindes med stik i den ene ende uden behov for transformer. Det skal blot direkte i stikkontakt.

    LED strip - Udendørs

    Beregn din behov

    Hvis du gerne vil have mere lys, vælger du blot et længere stykke LED strip, op til 50m i et helt stykke.
    Har du brug for mindre lys, er det muligt at tilkøbe trådløs dæmper til 230V strip,
    eller blot dæmpe via almindelig vægdæmper.




    Hvad skal jeg være opmærksom på ved køb af LED bånd?


    Dæmpning

    Vores LED kan gøres dæmpbare ved et enkelt tilkøb. Til alle vores LED strips i hvid kulør kan tilkøbes
    flere forskellige dæmpere så LED strippen kan dæmpes, enten via fjernbetjening eller smartphone.

    Vores RGB strips kræver en controller for at kunne skifte farve, her er der indbygget mulighed for også at skrue
    ned for lysstyrken. Læs evt. mere omkring dæmpning her.


    Sensor / EMI

    Vores produkter angiver i deres specifikationer, om de er sensor kompatible. 

    Ønsker du at bruge sensor/tidsur/relæ til et ikke sensor kompatibelt produkt, skal du sikre dig at den er lavet til LED - det er de fleste ikke.

    Derfor skal du som regel montere et EMI filter mellem sensor og lyskilde, eller udskifte sensoren til en LED venlig udgave.



    Find EMI filteret her.
    Vores LED venlig 230V sensor finder du her.
    Læs mere om sensorer og LED her.

    Relateret til: LED Strip