IP-grader forklaret – sådan vælger du den rigtige IP-grad til din LED belysning

47 Visninger

Forstå IP-grader – sådan vælger du den rigtige LED belysning

IP-grader fortæller, hvor godt LED belysning er beskyttet mod støv og vand. Her får du overblik over, hvad IP20, IP44, IP54, IP65, IP67, IP68 og IP69 betyder – og hvordan du vælger rigtigt til LED strips, armaturer, udendørslamper og high bays.












Hvad betyder IP-grader?

IP står for Ingress Protection og angives med to tal:

  • Første tal (0-6): Beskyttelse mod støv og faste partikler
  • Andet tal (0-9): Beskyttelse mod vand og væsker

Jo højere tallene er, desto bedre beskyttelse har produktet.

Oversigt over de mest brugte IP-grader

  • IP20 – Til indendørs brug i tørre omgivelser.
    Ingen vandbeskyttelse og begrænset støvbeskyttelse. Velegnet til LED belysning i stue, kontor og andre tørre indendørs områder.
  • IP44 – Beskytter mod stænk og små partikler.
    Bruges ofte i badeværelser (afhænger dog af hvor i rummet) og udendørs under udhæng, hvor der kan forekomme fugt eller regn.
  • IP54 – Beskytter mod begrænset støvindtrængning og stænk fra alle retninger.
    God til tekniske rum, let fugtige omgivelser og udendørs anvendelse under halvtag eller overdækning.
  • IP65 – Støvtæt og modstandsdygtig over for vandstråler.
    Ideel til udendørs armaturer, facadebelysning, carporte, værksteder og garager.
  • IP67 – Støvtæt og vandtæt ved kortvarig nedsænkning.
    God til vådrum, udendørs installationer og steder med risiko for oversprøjtning.
  • IP68 – Fuld støvbeskyttelse og vandtæt ved nedsænkning.
    Anvendes til LED belysning og lamper i bassiner, springvand eller meget fugtige områder som sokler og installationskanaler.
  • IP69 – Højeste beskyttelsesniveau mod støv og vand.
    Tåler højtryksspuling og bruges ofte i industri, fødevareproduktion og vaskehaller. Perfekt til high bays i krævende miljøer.

Vælg den rigtige IP-grad

Den rette IP-klassificering sikrer, at din LED belysning holder længe og fungerer sikkert – uanset om det er til bolig, badeværelse, facade eller industri. Vælg altid efter omgivelsernes krav til fugt og støv.

Hvad betyder IP-tallene hver for sig?

IP-grader består af to tal – det første handler om beskyttelse mod støv og berøring, og det andet om beskyttelse mod vand.

Første tal (IP0x–IP6x)

  • IP0x – Ingen beskyttelse
  • IP1x – Beskyttet mod objekter større end 50 mm (fx hånden)
  • IP2x – Beskyttet mod objekter større end 12,5 mm (fx fingre)
  • IP3x – Beskyttet mod objekter større end 2,5 mm (fx værktøj, ledninger)
  • IP4x – Beskyttet mod objekter større end 1 mm
  • IP5x – Delvist støvtæt (begrænset støvindtrængning)
  • IP6x – Fuldstændig støvtæt

Andet tal (IPx0–IPx9)

  • IPx0 – Ingen vandbeskyttelse
  • IPx1 – Beskyttet mod lodrette vanddråber
  • IPx2 – Beskyttet mod dryp med op til 15° hældning
  • IPx3 – Beskyttet mod vandsprøjt op til 60° fra lodret
  • IPx4 – Beskyttet mod vandstænk fra alle retninger
  • IPx5 – Beskyttet mod vandstråler (lavt tryk)
  • IPx6 – Beskyttet mod kraftige vandstråler
  • IPx7 – Beskyttet mod midlertidig nedsænkning i vand
  • IPx8 – Beskyttet mod langvarig nedsænkning
  • IPx9 – Beskyttet mod højtryk og varmt vand (IP69)
Relateret til: Generelt om LED lys